1. maj 2024
Foto: Rigspolitiet.

Foto: Rigspolitiet.

En 95-årig kvinde fra Nykøbing Sj. blev torsdag formiddag franarret sit dankort af en falsk bankmand.

Kvinden havde modtaget et opkald fra en “Lars Møller” fra Sparekassen Sjælland, som oplyste at banken ville hente hendes dankort for at undgå svindel. Kvinden oplyste koden til kortet til “Lars Møller” og kort efter kom en mand hjem til hende efter dankortet.

Efterfølgende blev der hævet 15.000 kr fra den 95-åriges konto før kortet blev spærret.

Manden der hentede dankortet beskrives som: Mand, 30 år, 175-180 cm, muskuløs kropsbygning, hvid hudfarve og brunt, kort hår. Han havde en hævet/stor overlæbe. Manden talte dansk og var iført sort hue med hvid og rød skrift, sort jakke med brun pelskrave, sorte vanter, blå bukser og helt sorte sko.

Politiet efterforsker nu sagen og forsøger at finde frem til svindleren.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.