92-årig kvinde snydt af falsk bankmand – mistede 15.000 kroner

Fredag klokken 21.12 anmeldte en 92-årig kvinde fra Helsingør, at hun tidligere på dagen var blevet udsat for bedrageri.

Omkring klokken 16.45 blev hun ringet op af en person, der udgav sig for at være fra hendes bank. Personen oplyste, at der var blevet trukket mellem 6.000 og 7.000 kroner fra hendes kreditkort, og at en bankmedarbejder ville komme forbi for at hente kortet. For at virke troværdig oplyste personen, at manden ville nævne en særlig kode.

Kort efter dukkede en mand op og præsenterede sig som ”Jesper Juul”. Kvinden udleverede kortet, men blev senere mistænksom og kontaktede sin bank for at få det spærret. På det tidspunkt var der allerede hævet 15.000 kroner fra kortet.

Politiet efterforsker nu sagen som bedrageri.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Dette site anvender Akismet til at reducere spam. Læs om hvordan din kommentar bliver behandlet.