I går eftermiddag blev en 90-årig kvinde udsat for et røveri på Kjærsvej på hjørnet af Nankes Plads i Korsør.
Røveriet fandt sted kl. 13.37 da kvinden var på besøg på kirkegården. Her skubbede en maskeret mand kvinden væk fra hendes rollator og frarøvet sin taske med kontanter, telefon og diverse personlige kort.
Røveren beskrives som 165 – 170 cm høj, almindelig til kraftig af kropsbygning, iført sorte bukser, sort jakke og elefanthue.
Politiet hører gerne fra folk, der kan have set noget mistænkeligt eller på anden måde har oplysninger til sagen. Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi kan kontaktes på telefon 114.