Slagelse: En 86-årig kvinde blev lørdag eftermiddag klokken 14.35 udsat for et tricktyveri i sin lejlighed på Absalonsgade i Slagelse.
To kvinder trængte ind i den 86-åriges lejlighed under påskud af, at skulle tjekke afløbet. Den ene kvinde holdt den 86-årige fast, mens den anden gennemsøgte lejligheden – uden dog at få udbytte af det. Efter 5-10 minutter forlod de lejligheden.
Den ene gerningskvinde beskrives som 22-25 år, 170-175 cm høj, udlænding, talte dansk uden accent, langt sort hår, mørke lange bukser, sort bluse, sorte snøresko.
Den anden beskrives som 22-25 år, 170-175 cm høj, udlænding, lang sort hår, talte dansk uden accent, lyse lange bukser og lys trøje.
Politiet hører gerne fra vidner.