En 84-årig kvinde fra Birkerød blev mandag udsat for bedrageri, efter at hun først blev kontaktet telefonisk af en mand, der udgav sig for at være fra Nordea.
Ifølge anmeldelsen præsenterede manden sig som Mathias. Efterfølgende dukkede en person op ved kvindens hjem, som hun lukkede indenfor.
Kvinden udleverede 13.000 kroner i kontanter og et kreditkort til gerningsmanden. Efterfølgende blev der hævet yderligere 15.000 kroner på kortet.
Kvindens ægtemand anmeldte sagen til politiet klokken 17.49.
Politiet har sikret DNA-spor fra et dørhåndtag og en dørhammer, som gerningsmanden havde rørt ved.




