Ringsted: På trods af flere vidner, greb ingen ind, da en 82-årig kvinde tirsdag formiddag blev bestjålet på en parkeringsplads i Ringsted.
Kvinden sad i sin bil på parkeringspladsen ved Irma på Bøllingsvej i Ringsted, da den højre fordør pludselig blev revet op af en yngre kvinde. En yngre mand, der holdt venstre fordør på klem, stjal kvindens taske, som stod bag forsædet.
Der var ingen af de tilstedeværende på parkeringspladsen der reagerede da den ældre kvinde råbte på hjælp.
Midt- og Vestsjællands Politi vil meget gerne høre fra vidner i sagen.
– ms