25. november 2024

Næstved: Der skete store materielle skader og en 80-årig mand blev kørt til skadestuen ved et færdselsuheld torsdag eftermiddag.

En 80-årig mand påkørte med sin bil en 52-årig bilist, som holdt på Præstø Landevej ved Hjorthøjvej, Bangslev ved Næstved.

Den 52-årig holdt stille og skulle svinge til venstre, da den 80-årige overså ham og kørte ind i bagenden på hans bil.

Ved uheldet trykkede selen hårdt på den 80-åriges brystkasse og han blev derfor kørt til kontrol på skadestuen.

Der skete store materielle skader på begge biler ved uheldet.

– ms