Skibby: En 8-årig dreng blev tirsdag aften angrebet af en Rottweiler, mens han legede på en legeplads i Skibby. Det skriver Frederikssund Avis.
Drengen havde flyverdragt på og det har formentlig været grunden til at drengen slap relativt billigt fra angrebet. Hunden bed gennem flyverdragten, men drengen slap med et overfladisk bidssår på indersiden af låret.
Drengen blev efterfølgende behandlet på skadestuen i Frederikssund.
Rotweileren, som blev passet af nogle beboere i området, slap ud gennem et hul i en hæk.
– ms