En mand og en kvinde taget ved indbrud i ejendom på Helsingørgade
En snarrådig 74-årig kvindelig beboer på Helsingørgade greb telefonen og ringede til politiet da hun opdagede at der var ved at blive begået indbrud i ejendommen.
Indbrudet blev begået ved tre-tiden natten til fredag.
På grund af kvindens hurtige reaktion, kunne politiet anholde den mand og kvinde, der begik indbruddet.
I et stjålet køretøj i nærheden fandt politipatruljen en taske, der tilhørte kvinden.
Fundet af tasken gjorde, at politiet kunne udvidde sigtelsen til også at omfatte brugstyveri af køretøjet.
– rl