30. april 2024

Foto: Rolf Larsen

Torsdag eftermiddag anmeldte en 74-årig kvinde fra Nykøbing Sj., at hun havde fået stjålet sin pung, efter at hun netop havde været i banken for at hæve 5.000 kr.

Den 74-årige havde efterfølgende været i et supermarked i Havnegade, hvor hun havde hængt sin taske med pungen med pengene på indkøbsvognen.

Da hun nåede frem til kassen, opdagede hun, at pungen med de netop hævede penge var blevet stjålet.

Ved den efterfølgende henvendelse til banken, kunne hun konstatere, at nogen allerede havde misbrugt dankortet til at hæve yderligere 10.000 kr. på hendes bankkonto.

Ved nærmere eftertanke mistænkte hun en mand iført en lang, mørk frakke, idet han havde stået tæt på hende under indkøbet i supermarkedet.

Politiet har nu optaget rapport om tyveriet og vil forsøge at finde ud af, om den anførte mand kan have en rolle i sagen.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.