69-årig kvinde i Hillerød snydt af falsk bankmedarbejder

Torsdag klokken 15.54 modtog politiet en anmeldelse om bedrageri fra en 69-årig kvinde i Hillerød.

Kvinden var blevet kontaktet telefonisk af en mand, der udgav sig for at være fra Danske Banks sikkerhedsafdeling. Han fortalte, at der var blevet overført 17.000 kroner fra hendes konto til en konto i Sverige, og at banken derfor ville sende en medarbejder ud for at hente hendes kreditkort.

Kvinden udleverede herefter to kort og tilhørende pinkoder. Efterfølgende blev der hævet 6.000 kroner fra en hæveautomat på Hillerød Hospital.

Politiet efterforsker sagen som bedrageri.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Dette site anvender Akismet til at reducere spam. Læs om hvordan din kommentar bliver behandlet.