En 66-årig mand blev torsdag aften anholdt og sigtet for tasketyveri på Farum Station.
Taskens ejer havde ved hjælp af sine AirPods, som lå i tasken, sporet den til stationen og kontaktet politiet. Da betjentene ankom, fandt de manden i besiddelse af tasken med indhold, herunder de pågældende AirPods.
Manden ønskede efterfølgende ikke at oplyse sin identitet og blev derfor anholdt og taget med til stationen.




