3. maj 2024

Foto: Rolf Larsen

Kl. 11.12 fik en 61-årige mand fra Fakse Ladeplads formentlig et ildebefindende under kørsel ad Værftsvej i Køge mod vest ud for en tømmerhandel.

Han mistede kontrollen over bilen, der kørte op over et helleanlæg og derefter direkte ind i en lygtepæl, hvorefter bilen standsede.

Ingen andre trafikanter blev impliceret i uheldet.

Den 61-årige blev bragt på skadestuen i Køge til kontrol, men var sluppet fra ulykken uden at komme til skade. Dog slap han ikke for at få taget en blodprøve, da politiet mistænkte ham for at være påvirket af spiritus under kørslen.

Den 61-årige blev indlagt til observation på grund af det ildebefindende, som han fik under kørslen.

En kvindelig passager i bilen slap også uskadt fra uheldet, som den 61-årige vil høre nærmere om, når blodprøven er blevet analyseret.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.