Korsør: En 53-årig mand fra Korsør blev lørdag eftermiddag kvæstet i et færdselsuheld, der skete på Næstved Landevej øst for Korsør.
Den 53-årige foretog ifølge vidner pludseligt en u-vending på vejen, og en anden bilist – en 50-årig mand fra Korsør – som kom kørende bag den 53-årige, kunne ikke undgå en påkørsel.
Den 53-årige blev med ambulancehelikopter fløjet til rigshospitalet til behandling for knoglebrud, og det skal nu undersøges rutinemæssigt, om han var påvirket af medicin eller alkohol.