Et tip om, at der kunne være ulovlige stoffer til stede, fik tirsdag politiet til at ransage en lejlighed i Næstved.
Ved ransagningen fandt betjentene 10,4 gram kokain, 6,7 gram amfetamin, 12,8 gram hash og 19 joints, som blev konfiskeret, samt et kontant beløb, som blev beslaglagt.
Lejlighedens beboer, en 52-årig mand blev anholdt og sigtet for salg af ulovlige stoffer. Han blev løsladt efter endt afhøring.