Holbæk: En 49-årig kvinde fra Holbæk var tirsdag morgen tæt på at køre frontalt ind i en modkørende bil.
Kvinden var igang med at overhale fire biler på stribe, da hun godt en halvkilometer før rundkørslen i Ugerløse så en modkørende bilist. Kvinden indså, at hun ikke kunne gøre overhalingen færdig og accelererede, så hun lige netop nåede ind foran den sidste af de fire biler før mødet med den modkørende bil.
Accelerationen medførte, at den 49-årige kvinde ramte rabatten i sin egen vognbane og mistede herredømmet over bilen, der endte i grøften.
Der skete ingen personskade ved uheldet.
– ms