Nykøbing F.: En 48-årig er blevet varetægtsfængslet, sigtet for forsøg på manddrab.
Den 48-årige blev anholdt søndag klokken 3.10 efter et skyderi på værtshuset Kobberkedlen på Solvej i Nykøbing, hvor han var blevet uenig med en anden gæst – en 36-årig mand fra lokalområdet.
Efter at have forladt værtshuset, kom den 48-årige omkring klokken 22 tilbage til stedet. Her skød han med et oversavet jagtgevær gennem en rude og ramte den 36-årig, som blev kørt til behandling på Nykøbing sygehus.
Den 48-årige blev fremstillet i grundlovsforhør søndag i retten i Nykøbing F. og varetægtsfængslet frem til den 18. august.