København: Politiet efterlyser nu den 47 år gamle Phi Hung Nguyen i forbindelse med et forsøg på dobbeltdrab på restaurant Bali mandag aften.
Ved skudepisoden kom gerningsmanden ind i restauranten på Kgs. Nytorv kl. 18.58, hvor han efter en kort ordveksling affyrede 4-5 skud mod to mænd i restauranten.
En 60-årig mand blev ramt i skulderen og en 53-årig mand blev ramt i brystet.
Gerningsmanden løb derefter væk fra stedet.
Den 60-årige løb ind i en nabo restaurant, hvor han fik hjælp af personalet, mens den 53-årige blev båret ud på Kngs. Nytorv, hvor tilkaldt ambulancepersonale ydede førstehjælp.
Begge mænd blev kørt til Rigshospitalet, hvor den 53-årige stadig er i livsfare.
Københavns Politis afdeling for personfarlig kriminalitet vil gerne høre fra personer, som har oplysninger i sagen. Politiet kan kontaktes på telefon 33 14 14 48.
– rl