22. december 2024

Slagelse: En 46-årig kvinde fra Slagelse blev mandag eftermiddag anholdt i Slagelse efter en voldsepisode.

Den 46-årige havde omkring klokken 14 henvendt sig til en 60-årig kvinde fra Slagelse, som hun tilfældigt mødte i Klokkestøbergade – og umotiveret slået hende i ansigtet, så den 60-årige fik et blåt øje.

Den 46-årige blev anholdt og sigtet for vold, men det stod klart for betjentene, at hun var stærkt uligevægtig og ude af stand til at tage vare på sig selv.

Under visitationen kradsede kvinden en betjent så meget på armene, så betjenten måtte behandles på skadestuen. Kvinden blev klokken 17.40 indlagt på Dianalund sygehus.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.