20. april 2024

Foto: Politi.dk

Onsdag formiddag kort før klokken 11 modtog Midt- og Vestsjællands Politi en anmeldelse om trusler mod en navngiven medarbejder fra Børn & Unge-afdelingen i Roskilde kommune.

Anmelderen oplyste, at en navngiven mand flere gange i løbet af formiddagen havde kontaktet hende telefonisk og på hendes telefonsvarer indtalt trusler om at gøre hende fortræd, såfremt kommunen ikke gjorde, som manden ønskede.

Politiet iværksatte straks efterforskning i sagen og anholdte den navngivne 46-årige mand fra Roskilde på hans bopæl om eftermiddagen..

Han blev sigtet for trusler mod nogen i offentlig tjeneste og løsladt efter afhøring til sagen, da der efter en nærmere vurdering af de konkrete forhold i sagen ikke fandtes grundlag for fremstilling i grundlovsforhør med krav om varetægtsfængsling.

Den 46-årige vil dog høre nærmere fra politiet, når sagen skal afgøres.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.