Torsdag kl. 23.45 standsede politiets udlændingekontrolafdeling en bil, som kom i land fra færgen fra Tyskland.
Føreren var en 45-årig udenlandsk mand med bopæl i Sverige, og der var en 25-årig udenlandsk mand med som passager.
Føreren legitimerede sig, mens den 25-årige ikke havde nogen gyldig rejselegitimation.
Den 45-årige blev derfor anholdt og sigtet for menneskesmugling.
Han og den 25-årige blev afhørt på politistationen i Rødbyhavn, og den 25-årige blev efterfølgende afvist og sendt retur til Tyskland, mens den 45-årige blev løsladt, og han vil senere blive indkaldt til retten.