Faxe: En 43-årig mand fra Faxe Ladeplads måtte overføres til rigshospitalet med lægehelikopteren, efter at han var væltet på sin knallert på Egedevej i Faxe.
Forbipasserende anmeldte onsdag kort før klokken 16, at den 43-årige lå ved sin knallert på stedet, og at han var noget uklar.
Ambulance og lægehelikopter blev tilkaldt, og Egedevej måtte afspærres kortvarigt, mens helikopteren var på stedet.
Politiet oplyser, at den 43-årige er endnu ikke afhørt, så omstændighederne ved uheldet er endnu ikke endeligt fastlagt.
Politiet ved ikke hvilke skader, den 43-årig pådrog sig ved uheldet.