Søborg: 40 beboere blev evakueret, da der i nat var brand i en kælder i en ejendom på Søborg Torv.
Ifølge Københavns Vestegns Politi startede branden i et kælderrum i nr. 7, og en kraftig røg bredte sig via en udluftningskanal.
Opgangens beboere, samt beboerne i de to naboopgange – ialt ca. 40 personer – blev evakueret under branden.
En person blev kørt til skadestuen til observation for røgforgiftning.
Store dele af kælderrummet udbrændte.
Ud på morgenen kunne beboerne vende tilbage til deres lejligheder.