Skibby: En 37-årig mand fra Frederikssund er død efter at han faldt over bord fra sin jolle i Isefjorden. Det skriver Hornsherredavis.dk.
Den 37-årige blev opdaget i vandet fra trækfærgen mellem Orø og Hammer Bakke i Hornsherred. Politi, Falck og Søværnets Operative Kommando blev alarmeret.
SOK sendte en redningshelikopter til stedet, men da den ankom var den 37-årige allerede reddet i land ved Hammer Bakke og ambulancepersonale var i færd med at yde livreddende førstehjælp.
Den 37-årige blev derefter kørt i Ambulance til Rigshospitalet under politieskorte. på Rigshospitalet kunne lægerne erklære manden for død.