26. april 2024

Korsør: Ved en rutinekontrol standsede politiet fredag klokken 18.10 en Opel, der kom kørende på Motalavej i Korsør.

Føreren – en 37-årig mand fra København – havde ikke noget kørekort, og det viste sig, at det ikke var første gang, han var blevet standset. Hans bil blev derfor konfiskeret, og han blev endnu en gang sigtet for kørsel i frakendelsestiden.

Ved en undersøgelse af bilen fandt betjentene 3,7 gram kokain, og den 37-årige blev derfor også sigtet for overtrædelse af lov om euforiserende stoffer.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.