22. november 2024

Arkivfoto: Rolf Larsen.

Torsdag morgen opstod der en længere kø på Sydmotorvejen ved Køge efter et færdselsuheld.

Uheldet skete omkring kl. 6.15 i det nordgående spor, da en 40-årig mand fra Stensved for sent opdagede en pludselig opbremsning i morgenmyldretidstrafikken og påkørte bilisten foran. Dette sammenstød bevirkede, at to andre bilister blev impliceret i uheldet.

Fra en af de implicerede biler skulle en 37-årig mand fra Næstved med forsigtighed reddes ud, hvorefter han blev bragt til skadestuen til kontrol. Politiet oplyser, at han dog var sluppet uden behandlingskrævende skader. De øvrige parter var også uskadte efter sammenstødet, oplyser politiet.

Klokken. ca. 06.50 kunne bilerne flyttes ind til siden, så trafikken i de to vognbaner kunne normaliseres med afvikling af køen.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.