25. november 2024

Greve: En 35-årig kvinde kom tirsdag formiddag kl. 11.30 hjem til sin villa på Damager Vænge i Greve. Her overraskede hun to personer i indkørslen, der var på vej ud af huset, hvor de netop havde lavet indbrud.

Kvinden blev slået i ansigtet med en pistollignende genstand og samtidig blev hun truet med, at de ville slå hende i hjel, hvis hun sagde til nogen at hun havde set dem.

De to gerningsmænd medbragte tre sorte sportstasker, som politiet antager at de havde tyvekoster i.

Efter at have slået og truet kvinden flygtede de to gerningsmænd fra stedet i en ældre sort Mercedes model E. Bilen havde en bule bag på og en bule i venstre forskærm. Gerningsmændene kørte i retning mod Karlslunde.

De to mænd, der til at starte med var indbrudstyve, gjorde sig til røvere dag de slog og truede kvinden.

Den ene røver beskrives som: Ung mand, 190 cm. høj, alm. bygning, iført hvid hættetrøje/jakke, og med grå striber ned ad ærmerne. Intet signalement af den anden røveri øjeblikket.

Lokalpolitiet i Karlslunde vil gerne tale med vidner til røveriet, eller som ud fra signalementet af bilen er i stand til at give et bud på, hvem røverne er.
Politet kan kontaktes på telefon 46 35 14 48.

– rl

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.