![](https://i0.wp.com/netavisen-sjaelland.dk/side/wp-content/uploads/2024-02-12-knivstikeri-carlsberg-003-foto-presse-fotosdk.jpg?fit=640%2C480&ssl=1)
Foto: Presse-fotos.dk
Politiet rykkede først på eftermiddagen mandag ud til Flaskehalsen i Carlsberg Byen, hvor en 35-årig mand var blevet stukket med kniv på gaden.
Området blev afspærret og undersøgt bl.a. ved hjælp af politihund.
Offeret, en 35-årig mand blev alvorligt tilskadekommen, men meldes, ifølge Københavns Politi, uden for livsfare.
Politiet har anholdt en 31-årig mand, som man mistænker er gerningsmanden.
Ifølge politiet tyder det på, at de to mænd kender hinanden i forvejen.