35-årig sigtet for salg af stoffer

En 35-årig mand blev tirsdag aften anholdt og sigtet for salg af ulovlige stoffer efter en politiaktion på en adresse i Nykøbing F.

Politiet rykkede ud efter et tip om, at der skulle befinde sig ulovlige stoffer på adressen, hvor der samtidig var observeret en del kommen og gåen af ukendte personer.

I lejligheden traf betjentene den 35-årige. Ved en undersøgelse af boligen med hjælp fra politihunden James Bond fandt politiet kokain, piller, en digitalvægt, en større mængde små lynlåsposer, kontanter og to ulovlige knive.

Manden blev anholdt klokken 18.43.

Politiet ransagede efterfølgende hans bil og flere andre adresser, hvor der blev fundet yderligere stoffer.

Samlet beslaglagde politiet 29 gram kokain, 84 gram cannabis og 20 Oxycontin-tabletter.

Den 35-årige blev sigtet for salg af stoffer og taget med til afhøring på politistationen i Næstved. Han blev løsladt onsdag morgen klokken 8.25.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Dette site anvender Akismet til at reducere spam. Læs om hvordan din kommentar bliver behandlet.