Jyderup: En politipatrulje opdagede tirsdag eftermiddag, at en sort VW Golf havde falske nummerplader monteret.
Da politiet ønskede at stoppe bilen forsøgte bilens fører at køre fra politiet. Patruljen optog forfølgelsen, der gik ad små veje før den endte på Møllevej i Holmstrup, hvor Golfen skred ud i et sving og ramte et træ.
Bilens fører – en 31-årig mand fra Svebølle – fik skræmmer på næsen og skrabemærker på resten af kroppen.
Bilen var efterlyst som stjålet og den 31-årige er blevet sigtet for diverse overtrædelser af færdselsloven og straffeloven.
– rl