23. november 2024

Slagelse: Politiet har sigtet en 31-årig mand for en episode søndag aften, hvor en betjent blev slæbt efter en bil.

Søndag aften henvendte en politibetjent sig til en mand, der var ved at køre væk fra en tankstation på Bjergbygade i Slagelse. Imidlertid ville manden tilsyneladende ikke tale med politiet og begyndte derfor at køre, mens politimanden stadig havde fat i døren. Det resulterede i, at betjenten blev slæbt nogle meter efter bilen, inden han slap fri af den.

Bilen kørte herefter væk fra stedet med høj fart.

Det er nu lykkedes politiet at finde frem til en 31-årig mand fra Slagelse, som mistænkes for at have kørt bilen. Han blev i går klokken 19.45 anholdt og sigtet for vold mod polititjenestemand.

Læs også: Politibetjent slæbt efter bil

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.