København: En 31-årig mand er blevet sigtet for drab.
Natten til søndag blev politiet kaldt ud til Hornemanns Vænge i Valby, hvor et vidne – i forbindelse med en fodboldfest i fodboldklubben ”Rikken FC” – havde fundet 30-årig dansk mand død på en græsplæne.
Der var ikke umiddelbart tegn på vold mod afdøde, men en obduktion i går viste, at manden ikke døde af naturlige årsager.
Politiet har derfor siden i går eftermiddags intensivt efterforsket sagen, og kort før klokken 21 mandag aften anholdte de en 31-årig dansk mand. Han sigtes for uagtsomt manddrab efter straffelovens § 241, og for at have hensat en person i hjælpeløs tilstand efter straffelovens § 250.
Den 31-årige anholdte og nu sigtede vil her til formiddag blive fremstillet i Grundlovsforhør ved retten på Frederiksberg, hvor politiet vil kræve ham varetægtsfængslet.