31-årig sigtet for salg af stoffer

En 31-årig mand fra Næstved er blevet sigtet for salg af ulovlige stoffer og overtrædelse af lov om visse dopingmidler.

Politiet modtog fredag morgen en henvendelse fra et vidne, der havde fundet en pose med i alt 101 gram hash. På baggrund af vidneforklaringer blev den 31-årige sat i forbindelse med fundet og anholdt klokken 9.56.

Ved en ransagning på mandens bopæl fandt politiet flere digitalvægte, 1,2 gram ketamin, to ecstasypiller samt yderligere 200 gram hash. Der blev også fundet fem ampuller med testosteron. Manden blev afhørt på politistationen og løsladt igen klokken 16.45, men er fortsat sigtet i sagen.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Dette site anvender Akismet til at reducere spam. Læs om hvordan din kommentar bliver behandlet.