5. december 2024
action ball field game

Arkivfoto: Pixabay

Det var et gensyn med Holbæk for både cheftræneren og en spiller, da Brønshøj søndag var på besøg hos Holbæk B&I i 2. runde af 3.division.

Brønshøjs cheftræner Jan Faber, var manden, som førte Holbæk fra Danmarksserien til 3. division, hvorefter han blev fyret.

Holbæk bragte sig foran 1-0 efter blot to minutters spil, da Birol Serinkanli sparkede et hjørnespark, som endte i målet.

Små ti minutter efter udbyggede Isak Ponder Holbæks føring til 2-0.

Holbæk havde muligheden for at udbygge yderligere, da hjemmetholdet blev tilkendt straffespark et kvarter inde i kampen. Men Brønshøjs keeper Lucas Chang-Andersen havde læst Alexander Knaack og reddede.

Brønshøj kom godt med i kampen og havde flere muligheder, men Holbæk sørgede for at holde gæsterne fra scoring.

Først i 75. minut lykkedes det Brønshøj at få mål, da Cömert Aga Öcal sendte bolden i Holbæks mål til 2-1. Det er i øvrigt kun få dage siden, at Öcal skiftede til Brønshøj fra Holbæk, hvor han i sidste sæson spillede 24 kampe for de blå-hvide.

Selvom kampen blev mere intens i de sidste minutter, så lykkedes det hveken gæster eller hjemmehold at komme til scoring, så kampen sluttede 2-1 til Holbæk.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.