Nkøbing F.: En 26-årig mand kørte mandag aften ind i en lysmast.
Vidner kontaktede politiet ved 22-tiden og fortalte, at de havde set den 26-årige nedlægge en lysmast i sin bil i krydset Vesterskovvej/Østre Allé i Nykøbing F.
Politiet kørte ud for at lede efter bilen, og fandt frem til den 26-årige og hans bil på Kringelborg Allé i udkanten af Nykøbing F.
Ifølge politiet virkede den 26-årige påvirket af stoffer, og en visitation afslørede, at han havde 58,5 gram hash på sig. Han blev derfor sigtet for kørsel i påvirket tilstand og for overtrædelse af lov om euforiserende stoffer.