23-årig varetægtsfængslet: Hash fundet i cykelskur

En 23-årig mand blev i går varetægtsfængslet i tre uger ved Retten i Holbæk i en sag om hash.

Forud for grundlovsforhøret havde Midt- og Vestsjællands Politi ransaget mandens lejlighed på Klosterparkvej i Kalundborg. Han blev sigtet for at være ansvarlig for 143 gram hash, som i november sidste år blev fundet i et cykelskur i området.

Ved ransagningen fandt politiet godt 30.000 kroner i kontanter. Politiet mistænker, at pengene stammer fra handel med omkring 600 gram hash.

Den 23-årige har ifølge politiet en større reststraf fra en tidligere dom for handel med kokain. Den risikerer han at få udløst, hvis han findes skyldig i den nye sag.

:NB:

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Dette site anvender Akismet til at reducere spam. Læs om hvordan din kommentar bliver behandlet.