4. februar 2023

Arkivfoto: Rolf Larsen.

En 23-årig mand fra Stenløse blev klokken 01.14 natten til fredag standset, da han kom kørende ad Bryggertorvet i Ølstykke.

En narkometertest viste, at han var påvirket af euforiserende stoffer, og han blev derfor sigtet for narkokørsel og taget med på hospitalet, hvor han fik udtaget en blodprøve.

Blodprøven bliver nu analyseret for at fastlægge mandens nøjagtige påvirkningsgrad til brug for den videre sagsbehandling. Han kan vente at høre nærmere fra politiet, når analyseresultatet foreligger.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.