28. november 2024

"Arkivfoto:Værløse: En 22-årig mand fra Værløse blev anholdt kort tid efter, at han havde begået røveri mod SuperBrugsen i Værløse.

Den 22-årige tvang en SuperBrugsen-medarbejder der var på vej hjem fra arbejde, til at følge med til butikkens kontor, hvor ansatte var ved at lægge dagens omsætning ind i et pengeskab.

Røveren, der var maskeret med en paintball maske og bar en pistol, fik pengene og forsvandt fra stedet.

En politipatrulje fandt kort efter gerningsmanden stående på Værløse Station.

Politiet anholdte den 22-årige, der var i besiddelse af udbyttet.

Pistolen viste sig at være en paintball-pistol.

– ms