Slagelse: Torsdag aften kontrollerede politiet en 21-årig mand fra Slagelse, der i sin bil holdt i Bredahlsgade i Slagelse.
Den 21-årige virkede påvirket af stoffer, og han blev derfor anholdt og sigtet for kørsel i påvirket tilstand. Der var også en 20-årig mand fra Slagelse på stedet, og ved en visitation fandt betjentene en klump hash på 9,9 gram på ham, som han tilsyneladende netop havde købt af den 21-årige.
I den 21-åriges bil fandt betjentene efterfølgende en mindre klump hash. Den 21-årige blev derfor også sigtet for salg af euforiserende stoffer og taget med til afhøring på politistationen i Slagelse. Han blev løsladt et par timer efter, mens den 20-årige blev sigtet for overtrædelse af lov om euforiserende stoffer.