To unge mænd kørte galt under ræs i Nakskov
Nakskov: To unge mænd på 25 og 20 år, kørte tirsdag aften 21.30-tiden galt da de lå og kørte ræs på Erantisvej i Nakskov.
Begge mistede herredømmet med deres biler og den ene kørte gennem et plankeværk og ind i et hus.
Den 20-årige blev så hårdt kvæstet, at han blev kørt til hospitalet under politieskorte. Han blev indlagt på Rigshospitalets Traumecenter. Hans tilstand er kritisk, men han er uden for livsfare.
Den 25-årige slap tilsyneladende uskadt fra ulykken.
De to mænd er sigtet både for overtrædelse af færdselsloven, men også for overtrædelse af straffeloven ved at have forvoldt fare for andres liv og førlighed.
– ms