Fakse: En 2-årig dreng faldt fredag formiddag ud ad et vindue og fire meter ned.
Drengen var kortvarigt alene på sit værelse på 1. sal i ejendommen på Rejnstrupvej i Fakse, da han kravlede op ved vinduet og fik lukket det op, hvorefter han faldt ud. Drengen ramte en blød græsplæne, som gjorde at drengen tilsyneladende slap uskadt fra faldet.
Han blev dog alligevel indlagt på sygehuset til observation for eventuelle indre kvæstelser.
– rl