En ung mand endte natten til søndag i håndjern fordi han ikke ville dæmpe sig, da han blev bedt om det af politiet.
Da politiet natten til lørdag ved 1.45-tiden patruljerede ud for Sct. Mikkels Kirke i Rosengade i Slagelse, bad betjentene tre unge mænd om at dæmpe sig.
Den ene af de unge mænd – en 19-årig fra Slagelse – efterkom dog ikke betjentenes opfordring til at dæmpe sig – nærmere tværtimod. Herefter henvendte betjentene sig direkte til den 19-årige for at få ham til at dæmpe sig. Men han blev blot endnu mere opfarende og gestikulerede truende ad betjentene, hvorfor betjentene fandt det nødvendigt at anholde ham og transportere ham i håndjern til lokalpolitistationen i Slagelse, hvor han fik lov til at dampe af.
Han er nu sigtet for overtrædelse af ordensbekendtgørelsen.