22. november 2024

En 19-årig mand fra Sakskøbing er blevet sigtet for overtrædelse af lov om euforiserende stoffer, efter han onsdag aften blev taget med amfetamin.

Politiet standsede den 19-årige da han klokken 23 kom kørende på Guldborgvej i Sakskøbing.

Ifølge politeit virkede den unge mand nervøs ved synet af betjentene, og han erkendte straks, at han havde en klump hash på sig. Der viste sig at være 0,16 gram, og ved en ransagning af bilen fandt betjente yderligere 59,87 gram amfetamin.

Stofferne blev beslaglagt, og den 19-årige blev anholdt og sigtet for overtrædelse af lov om euforiserende stoffer.

Den 19-årige blev taget med til politistationen i Nykøbing, hvor han blev afhørt, inden han blev løsladt igen ud på natten.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.