Torsdag aften blev politi og ambulance sendt til en adresse i Gørlev ved Kalundborg efter en anmeldelse om, at en ung mand var blevet stukket med kniv.
Der er tale om en 19-årig mand.
Han var blevet ramt i halsen og det blev derfor besluttet, at han skulle flyves til Rigshospitalet i lægehelikopter.
Midt- og Vestsjællands Politi modtog anmeldelsen kort før klokken 22.30 og fredag morgen var man fortsat igang med at efterforske sagen.