28. november 2024

Slagelse: Ingen personer blev ramt, da der onsdag aften blev affyret skud på værtshuset Perron 2 på Sdr. Stationsvej i Slagelse.

Seks personer – flere af dem medbringene køller, løb efter skyderiet fra stedet og mod Absalonsgade.

Der befandt sig en halv snes gæster i værtshuset under skyderiet. Ingen blev ramt, men to af dem måtte på skadestuen til behandling for snitsår efter at de havde forsøgt at bringe sig i sikkerhed, ved at flygte gennem vinduerne.

Politiet har anholdt en 18-årig mand i sagen.

– rl