23. november 2024

Dannemare: En 18-årig mand fra Hellerup blev torsdag eftermiddag anholdt i et sommerhus ved Maglehøj Strand syd for Dannemare.

Politiet var blevet alarmeret af en 18-årig kvinde, som fortalte, at hun havde fået bank og blev holdt indespærret i sommerhuset.

Kvinden havde fået både slag og spark og var blevet truet, samtidig med, at den 18-årige mand havde forhindret hende i af gå fra huset.

Manden blev sigtet for vold, trusler og ulovlig tvang og taget med til afhøring på politistationen i Nykøbing F.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.