En 18-årig mand blev natten til lørdag sigtet for spirituskørsel efter et færdselsuheld på Toftegårdsvej i Odsherred.
Klokken 02.37 modtog politiet en anmeldelse om et højt brag. En anmelder fandt en scooter, der var kørt ind i en parkeret bil.
Føreren blev slynget omkring ti meter fra uheldsstedet, men pådrog sig ikke alvorlige skader.
En test viste, at den 18-årige var påvirket af alkohol, og han blev sigtet for spirituskørsel.




