22. november 2024

Nykøbing F.: Mange mennesker nyder at pusle omkring deres potteplanter – formentlig også en 17-årig mand med grønne fingre fra Nykøbing F.

Da politiet i forbindelse med en anden sag var på kollegiet på Kringelborg Alle i Nykøbing, opdagede betjentene, at den 17-årige havde fire spande med skunkplanter, som trivedes glimrende.

Politiet høstede di fire planter, og den 17-årige blev sigtet for overtrædelse af lov om euforiserende stoffer.

Der blev også fundet et knojern og en peberspray, som blev konfiskeret, og den 17-årige blev derfor også sigtet for overtrædelse af våbenloven.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.