17-årig voldtaget på Roskilde Festival

To mænd er blevet sigtet i en sag om voldtægt mod en 17-årig ung kvinde på Roskilde Festival.

Den 17-årige, der er fra Nordsjælland, anmeldte mandag aften kort før klokken 22.30, at hun havde været udsat for voldtægt af en mand på ca. 25 år. En anden mand havde været tilstede i teltet samtidig.

Efter anmeldelsen blev kvinden kørt til undersøgelse og politiet gik i gang med at efterforske sagen.

Tirsdag lykkedes det politiet at identificere to mænd på henholdsvis 24 og 25 år, som begge blev sigtet og afhørt til sagen. Den ene af de to mænd er desuden sigtet for vold mod en vagt på festivalen, som skete da han blev pågrebet.

Politiet fortsætter efterforskningen, og oplyser tirsdag aften, at man forventer at løslade de to mænd, mens efterforskningen står på.

:NB:

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Dette site anvender Akismet til at reducere spam. Læs om hvordan din kommentar bliver behandlet.