29. marts 2024

Lægehelikopter. Arkivfoto: Rolf Larsen.

En 17-årig pige blev tirsdag morgen fløjet til behandling efter at være blevet påkørt af en varebil på Bjergbyvej syd for Kundby.

Det var varebilens fører, en 28å-årig mand, som klokken 06.45 slog alarm til 112 og fortalte, at han netop havde ramt en fodgænger med sit sidespejl på Bjergbyvej syd for Kundby.

Politi, ambulance og en lægehelikopter blev sendt til stedet, hvor pigen med helikopter blev fløjet til behandling med alvorlige kvæstelser. De pårørende blev kort efter underrettet.

Varebilens fører var stærkt rystet og der blev rutinemæssigt udtaget en blodprøve, selvom hverken en alkometertest eller en narkotest viste tegn på, at han havde været påvirket under kørslen.

En bilinspektør blev tilkaldt til at undersøge uheldsstedet. Omring kl. 9.30 var undersøgelserne afsluttet og vejen blev genåbnet.

Midt- og Vestsjællands Politi oplyser, at hospitalet har meddelt, at den 17-årige tilstand var kritisk, men at hun var uden for livsfare.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.